Løgn #4:

Løgn #4:

Skrevet d.  22. december 2014

Jeg kan sagtens præstere 100%, selvom jeg er uenig i målet og tilgangen.

yeah, right…..

100%? Du står da ikke der og fortæller mig, at du allerede er ‘toppet’, gør du?
At du bruger hele dit potentiale, og ikke har mere at give?

Nej, det kunne jeg da heller ikke forstå!

Så, vi er enige om, at du IKKE præsterer 100% ?

100% er, når du er motiveret, engageret, har ejerskab, ressourcer og viljestyrke til at komme i mål.
100% er, når du bruger dine talenter og styrker, og når du arbejder ud fra din kerne af livsværdier med mennesker og opgaver, som du elsker.
100% er, når du er fuld af gejst og ‘can-do’ attitude, når du smitter dine omgivelser, når du falder i søvn med et smil om læben (“yes! Det var en dejlig dag!”)

Du har mødt andre gode mennesker, som dig selv, som var blevet sat til at implementere tiltag, som var imod deres bedre vidende, imod deres værdier. De blev sat til at implementere på en måde, som de ikke syntes var i orden, ikke retfærdig, ikke OK.

Tænk lige over hvordan du vidste det var sådan:
Var det fordi de sagde det ligeud, eller bare fordi du kunne høre eller mærke det? Og hvordan blev resultatet af tiltagene?

Tænk efter:
Vil du nøjes?

Du lyver for dig selv, for at beskytte dig selv. Men løgnen kan have en høj pris. Nogle betaler med en følelse af uudnyttet potentiale, eller utilstrækkelighed, manglende selvrespekt, stress, depression, forliste parforhold, dårlige relationer.

Psykologerne kalder det ‘kognitiv dissonans’.
Det sker, når der er konflikt mellem det vi selv oplever, og det vores omgivelser oplever. Konflikt er ubehagelig, vi føler os pressede. Derfor ignorerer vi (eller lyver for os selv om) vores personlige meninger, følelser, overbevisninger og behov – og tilpasser os gruppen.

Du er måske én blandt de heldige, der har det gode job, den gode familie og venner; Alt i alt, i hvert tilfælde set udefra: Det gode liv.

Du har ‘det gode liv’, men..

Et eller andet kunne være bedre, føles bedre. Noget mangler.

Tid til eftertanke !

Tillad dig selv den luksus at lade paraderne falde lidt her i julefreden.
Spørg dig selv, og sæt snakken i gang med dine nærmeste:

Er du glad, når du lægger hovedet på puden om aftenen?
Hvad er det især ved dit job, som gør dig glad? Hvordan kan du få det til at fylde mere?
Hvad er det især ved dit job, som sluger din energi og glæde? Hvordan kan du få det til at fylde mindre?

Jeg hjælper dig med at spotte løgnen, sætte lys på dine ressourcer og muligheder. Sammen finder vi de justeringer, oftest ganske få og små, så du føler dig helstøbt, autentisk og som et menneske med selvindsigt, handlekraft og en lys fremtid.

Lige der hvor:

Du skaber max. værdi og får max. glæde

Du kan præstere 100%, men kun hvis du stopper løgnen.

Det ønsker jeg for dig – og alle omkring dig – i 2015!

 

PS:
Psykologerne kalder det ‘kognitiv dissonans’:

Det sker, når personen opfatter emnet som vigtigt, og oplever, at der er konflikt mellem det personen selv oplever, og det omgivelserne (tilsyneladende) oplever.

Konflikt er ubehagelig, og vi føler os pressede.

Derfor ignorerer vi (eller lyver for os selv om) vores personlige meninger, følelser, overbevisninger og behov – og tilpasser os gruppen.