‘IN TRANSIT’…på jobbet

‘IN TRANSIT’…på jobbet

Skrevet d.  17. februar 2015

Forestil dig at du er på vej ud at rejse, en forretningsrejse. Nu sidder du i ’transitten’ og venter på dit fly.

Mens du venter, kommer du til at tænke:
Det er egentlig noget bøvl med det her rejseri. Der er rigtig meget forberedelse til rejsen, jeg stresser lidt, og jeg skal også så tidligt op. Og så er jeg altid lidt bekymret over, om jeg nu når det hele på turen, om jeg lever op til forventningerne. Gad vide hvem jeg kommer til at sidde ved siden af, bare det ikke er sådan én der…..

Måske skulle jeg bare blive hjemme, blandt de mennesker og de opgaver, som jeg kender så godt, og egentlig holder meget af?
Ja, det er et dilemma. Jeg kommer til at tænke på ‘The Clash’ og sangen:

“Should I stay or should I go ?”

Mens du sidder der og venter, i ’transitten’, så er dit hoved er fuld af bekymringer, muligheder og flugtveje. Du tænker ikke konstruktivt, du er ikke effektiv. HVORFOR?

Fordi du ikke EJER formålet med din rejse. Du har glemt at pakke nogle meget afgørende ting såsom MENING, FORMÅL & MÅL.

Er du jobmæssigt i ‘transitten’ ?

Det samme sker på jobbet, det sker for os ALLE!
Tidspunkter hvor jobbet ikke føles helt så ideelt, hvor du bekymrer dig, og spekulerer over, hvordan det kan blive anderledes og bedre.

Det føles allerværst for dig, der normalt er meget engageret og motiveret, når du mister motivationen, ikke kan se meningen, formålet og målet. For det meste er det kortvarigt, vi kommer ’op på hesten igen’, vi genfinder motivationen.

Tænk tilbage: Hvad var det der gjorde, at du genvandt motivationen?

Der kan være mange årsager til, at du fandt den – midlertidig bortkomne – motivation igen. Måske var der nogen der hjalp dig? Kollegaer, partneren, lederen. Måske var det noget der skete, som fik dig på andre tanker? Noget der afledte dig, noget vigtigere end jobbet. Måske var det noget du selv gjorde?

Det er ubehageligt, når vi sådan sidder og savner vores motivation på jobbet.
Vi kan sidde og dagdrømme om flugtveje; om andre arbejdsopgaver, ledere, systemer, virksomheder.
Eller bruge vores energi på at bebrejde os selv, hvad vi BURDE have gjort for at undgå at vi sidder i saksen i dag.

Det kan være svært at fokusere på arbejdsopgaverne, og svært at lave et godt stykke arbejde, når tankerne er på overarbejde et helt andet sted. Så vi tilsætter også lige dårlig samvittighed.

Hvis DU har forlagt din motivation, din arbejdsglæde, så er det DIT ansvar at få den tilbage hurtigst muligt, inden dit ’fravær’ bliver for tydeligt.

‘Should I stay, or should I go’ ?

Er du der, hvor du overvejer at skifte job?
Så er du ikke alene! Men bliv ikke i overvejelserne for længe. Det kan hverken du eller din arbejdsgiver være tjent med.

Nogle mennesker har det bedst med at gå med deres mavefornemmelse, når de skal tage den slags beslutninger. Andre vil gerne have et mere struktureret beslutningsgrundlag.

Til dig, der foretrækker en mere struktureret tilgang, er der flere muligheder:

Er I et team, som vil gøre en særlig indsats i forhold til fastholdelse af medarbejdere/kollegaer, så er der mulighed for workshops med det fokus.